Spring til indhold
Hjem » Blog » Vrede ødelægger parforholdet

Vrede ødelægger parforholdet

Hvordan kan vrede ødelægge parforholdet?

Vrede er en kompliceret sammensætning af tanker, følelser og handleimpulser.
Alle mennesker har helt sikkert på et tidspunkt været vrede, og måske har de også oplevet at komme til at skade andre eller sig selv med voldsom vrede.
Alle har nok også prøvet at være udsat for andres vrede, og mærket hvor ondt det gjorde.
Måske har man oplevet stor uretfærdighed i sit liv, hvilket kan få vreden til at sætte sig fast og være med til at ødelægge ens eget liv.

Mikael Hoffmann

Følelser

Imidlertid er det ikke selve følelsen af vrede, der skader og ødelægger.
Det er derimod den frygtindgydende og ødelæggende handling, som vreden kan sætte i gang.
Det kan være iskold afvisning eller det kan være voldsom, udfarende angreb, der kan få store negative konsekvenser.

Selve følelsen af vrede kan ikke ændres, men derimod er det muligt at ændre reaktionen på det, der udløser vreden.
Der er ikke spor i vejen med de følelser, vi har.
De er der alle sammen af en grund, og oftest tjener de os godt.
Men vi kan lære at reagere mere velovervejet og hensigtsmæssigt på de voldsomme følelser, hvilket vil skabe en væsentlig positiv ændring i vores liv.

Hvad vi har kontrol over

Der er tre ting, vi ikke kan kontrollere.
Det er andre mennesker, tankerne og følelserne.
Det eneste, vi har kontrol over (eller kan FÅ kontrol over) er vores reaktioner på andre mennesker, vores tanker og vores følelser.

”At være en vred person” står helt sikkert ikke øverst på de flestes ønskeseddel.
Men hvorfor bliver de så ved med at være vrede?

Håndtér vrede i parforholdet.
Kom over vrede i parforholdet.


Kursus

Hvad jeg lærer mine kursister i dette ACT-forløb (Acceptance and Commitment Therapy) er at holde op med at forsøge at beherske vrede følelser, fordi beherskelsen sjældent virker i det lange løb. Det virker nemlig ikke.
Jeg lærer dem derimod at opfatte tanker og følelser, som det, de er, nemlig tanker og følelser – i stedet for at forsøge at styre dem.
Det vil sige at respektere sig selv, og give sig selv nye valg- og handle-muligheder.
At være vred og ikke at handle vredt.

Kursisterne vil i løbet af forløbet lære at agere anderledes i konfliktfyldte situationer, og ikke lade vreden styre ens liv og færden.
Ved at reagere hensigtsmæssigt, og ikke bare reagere ureflekteret på tanker og følelser, bliver man lettere i stand til at få sine ønsker opfyldt i forhold til bedre relationer og et bedre liv.

Målet med kursusforløbet er at ændre forholdet til tankerne og følelserne, i stedet for at lade tankerne og følelserne styre ens liv.

Erfaringer

Tænk på dine egne personlige erfaringer med din vrede.
Har din adfærd og dine handlinger givet dig det, du ønskede dig allermest, og er du der, hvor du vil være, i dit liv?
Hvis ikke, kan dette kursusforløb ændre din situation fundamentalt.
Klik her for flere oplysninger om forløbet.

Ingen kan gøre dig vred.
Du vælger bevidst eller ubevidst, om du vil bruge vrede som respons på andre mennesker, eller om du vil gøre noget andet med din mund, hånd og/eller fod.
Måske noget, der virker bedre i det lange løb…

Voldsom vrede ødelægger parforholdet, børnene, familien, karrieren og alle omkring dig.