Spring til indhold
Hjem » Blog om vredeshåndtering » Hvad kan man gøre ved vrede – hvis man bagefter fortryder?

Hvad kan man gøre ved vrede – hvis man bagefter fortryder?

Når du mærker, at vreden tager over

Bliver du vred hurtigere, end du egentlig ønsker?
Måske kan du mærke det i kroppen, før du når at tænke: spændte kæber, høj puls, uro eller en trang til at svare igen.
Og måske ved du godt bagefter, at du gik for langt.

Imidlertid er der noget, du kan gøre ved det.

Det handler ikke om aldrig at blive vred.
Det handler derimod om at lære, hvad der sker i dig, før vreden overtager styringen.

Du er ikke din vrede

Vrede er en almindelig menneskelig reaktion.
Den fortæller ofte, at noget opleves som forkert, truende, uretfærdigt eller frustrerende.

Problemet opstår, når reaktionen bliver stærkere end situationen.
Så kan en lille uenighed udvikle sig til et voldsomt skænderi.
En bemærkning føles som et angreb.
Et nej føles som en afvisning.
En partner, der trækker sig, kan opleves som respektløs.

Og pludselig handler konflikten ikke længere om det, der oprindeligt skete.
Den handler om at vinde.
Om at få ret.
Om at få den anden til at forstå, hvor forkert vedkommende har behandlet dig.

Det er ofte her, mennesker bagefter siger:
“Jeg ved ikke, hvad der skete med mig.”

Men der skete faktisk noget bestemt.
Dit alarmsystem gik i gang.

Det mønster, der får vreden til at vokse

Først sker der noget – så kommer din fortolkning

Forestil dig, at din partner siger:
“Du har altså heller ikke fået gjort det, du lovede.”

Det er ordene.
Men inde i dig kan der komme en helt anden besked:
“Hun synes, jeg er uduelig.”
“Han respekterer mig ikke.”
“Jeg kan aldrig gøre noget rigtigt.”
“Hun prøver at bestemme over mig.”

Det er ikke nødvendigvis det, den anden person sagde.
Men det kan være det, du hørte. Eller rettere forstod og fortolkede.

Og når din hjerne først har fortolket situationen som et angreb, begynder kroppen at gøre sig klar til kamp.
Pulsen stiger.
Stemmen bliver hårdere.
Musklerne spændes.
Du får mindre adgang til nuancer og mere trang til at reagere.

Det afgørende øjeblik

Derfor er det ikke altid selve konflikten, du skal lære at kontrollere.

Det afgørende er øjeblikket mellem det, der sker, og det, du gør bagefter.

Det er dér, du har en mulighed.
Måske kun i nogle få sekunder.
Men den mulighed er enormt vigtig.

Hvis du lærer at opdage:
“Nu er jeg ved at blive aktiveret.”
så har du allerede skabt en lille afstand mellem følelsen og handlingen.
Og den afstand er begyndelsen på forandring.

Det, der skal ændres, er ikke din ret til at være vred

Du må gerne være vred – men du behøver ikke handle og agere vredt

Det er en vigtig forskel.
Du kan godt være vred og stadig tale ordentligt.
Du kan være frustreret uden at true.
Du kan være såret uden at angribe.
Du kan være uenig uden at ydmyge den anden.
Og du kan sætte en grænse uden at gøre den anden mindre.

Målet er derfor ikke at presse vrede væk eller lade som om, du ikke føler noget.
Målet er at få kontrollen tilbage.
For vrede kan fortælle dig noget vigtigt.
Men den skal ikke nødvendigvis bestemme, hvad du gør.

Spørg dig selv: Hvad er det egentlig, jeg forsøger at opnå?

Når du mærker den kraftige reaktion, så prøv at stille dig selv ét spørgsmål:
“Hvad vil jeg gerne have skal ske nu?”

Ikke:
“Hvem har ret?”
Ikke:
“Hvordan kan jeg få hende til at forstå det?”
Ikke:
“Hvordan kan jeg få ham til at give sig?”

Men:
“Hvad vil jeg gerne have skal ske?”

Måske vil du gerne respekteres.
Måske vil du gerne høres.
Måske vil du gerne forstås.
Måske vil du gerne anerkendes.
Måske har du brug for en pause.
Måske ønsker du nærhed.
Måske er du faktisk ked af det.

Det kan ændre hele måden, du håndterer situationen på.

Tre enkle ting du kan gøre næste gang

1. Opdag kroppens signal

Læg mærke til dit første tegn.

Det kan være:

  • hurtigere vejrtrækning
  • spændte skuldre
  • knyttede hænder
  • højere stemme
  • uro i kroppen
  • trang til straks at svare

Find dit eget signal.

Når du opdager det, så tænk:
“Nu skal jeg ikke løse konflikten. Nu skal jeg regulere mig selv.”

2. Sæt konflikten på pause

Hvis du er for ophidset til at tale ordentligt, så tag en pause.

Du kan for eksempel sige:

“Jeg kan mærke, at jeg bliver for vred til at tale ordentligt lige nu.
Jeg vil gerne fortsætte samtalen, men jeg har brug for lidt tid.”

Det er ikke det samme som at flygte fra problemet.
Det er at forhindre, at du gør problemet større.
Og en pause virker bedst, når du faktisk vender tilbage til samtalen lidt senere.

3. Tal om det, der ligger under

Når du er faldet ned, så prøv at gå et niveau dybere.

I stedet for:
“Du respekterer mig aldrig!”
kan du måske sige:
“Da du sagde det, følte jeg mig faktisk utilstrækkelig, og det gjorde mig vred.”

Det er langt mere selvansvarlig og sårbart.
Men det giver den anden en chance for at forstå dig i stedet for at forsvare sig mod dig.

Der er håb, også hvis det har stået på længe

Hvis du har haft problemer med vrede i mange år, betyder det ikke, at du er dømt til at fortsætte sådan.
Mønstre kan ændres.

Men det kræver normalt mere end bare at beslutte sig for “ikke at blive vred”.
Du skal lære dit eget mønster at kende.
Hvad udløser dig?
Hvilke tanker kommer først?
Hvad sker der i kroppen?
Hvad gør du?
Og hvad sker der bagefter?

Når du begynder at se sammenhængen, bliver det meget lettere at gribe ind tidligere.

Det er også her, noget vigtigt kan begynde at ændre sig i dine relationer.
For den person, der tidligere blev bange, trak sig eller gik til modangreb, kan langsomt opleve:
“Han stopper faktisk op nu.”
“Hun kan godt være uenig uden at eksplodere.”
“Vi kan tale om svære ting uden at det ender i kaos.”

Det er ikke små forandringer.
Det kan være begyndelsen på et helt andet samspil.

Du behøver ikke løse det hele i dag

Start med én ting.
Find dit første tegn på, at du er ved at miste kontrollen.
Når du opdager det næste gang, så lad være med at gøre det, du plejer.
Stop.
Træk vejret.
Tag en pause.
Og kom tilbage til samtalen, når du igen kan vælge dine ord.

Det er sådan, forandring begynder.

Hvis du oplever, at vrede igen og igen skader dit parforhold, dine børn, dit arbejde eller dit eget liv, kan det være en god idé at få hjælp til at forstå mønstret mere grundigt.
Du behøver ikke vente, til det hele er gået galt.
Giv mig et kald, så vi kan aftale et tidspunkt til en gratis afklarende samtale over telefonen. Dér vil vi finde ud af, hvordan jeg bedst kan hjælpe dig.