“Changing for Good“

I denne artikel beskriver jeg de principper, jeg bruger i mit arbejde som vredesterapeut, til at skabe forandring for mine klienter.
Jeg har ladet mig inspirere af bogen “Changing for Good” af James O. Prochaska, John C. Norcross og Carlo C. DiClemente.

“Changing for Good” tilbyder en optimistisk og handlingsorienteret tilgang til forandring.
Ved at forstå forandringens stadier og de forskellige metoder, der er tilgængelige, kan mennesker tage kontrol over deres liv og øge deres chancer for succesfuldt at overvinde problematisk adfærd.
Bogen understreger vigtigheden af selverkendelse, tålmodighed og vedholdenhed i forandringsprocessen og minder os om, at selvom vejen sjældent er lineær, er fremskridt altid muligt.

En revolution

“Changing for Good” præsenterer en videnskabelig revolution inden for forståelsen af, hvordan mennesker foretager intentionelle og hensigtsmæssige forandringer i deres liv.
I stedet for at fokusere på specifikke psykoterapeutiske teorier, har forfatterne undersøgt, hvordan folk rent faktisk ændrer sig, både med og uden professionel hjælp.
Deres forskning har ført til udviklingen af den Transterapeutiske Model (TTM), som beskriver forandring som en proces, der sker i stadier og involverer specifikke metoder.

Forandringens stadier

Bogen identificerer seks veldefinerede stadier for forandring:

1. Benægtelse – Før-overvejelse (Precontemplation): I dette stadium har personen ingen hensigt om at ændre sin adfærd og ser typisk overhovedet ikke noget problem.
   De kan være uvidende om konsekvenserne af deres adfærd eller benægte, at de har et problem.
   Som G. K. Chesterton udtrykte det: “Det er ikke det, at de ikke kan se løsningen. Det er, at de ikke kan se problemet”.
2. Overvejelse (Contemplation): Her begynder personen at overveje muligheden for forandring inden for den nærmeste fremtid, typisk inden for de næste seks måneder.
   De er mere bevidste om problemet, men er stadig ambivalente og afvejer fordele og ulemper ved forandring.
3. Forberedelse (Preparation): I dette stadium har personen besluttet sig for at handle og tager små skridt i den retning, typisk inden for den næste måned.
   De begynder at planlægge konkrete handlinger og tror på, at de kan gennemføre forandringen.
4. Handling (Action): Her ændrer personen aktivt sin adfærd og sine omgivelser. Dette er det mest synlige stadium og kræver en betydelig indsats af tid og energi .
   Det er vigtigt at bemærke, at handling kun er ét af seks stadier og ikke det samme som selve forandringen.
5. Vedligeholdelse (Maintenance): Når den ønskede adfærd er etableret, fokuserer personen på at forebygge tilbagefald og konsolidere de opnåede fremskridt.
   Dette stadium kan vare fra seks måneder til en livstid .
6. Afslutning (Termination): Dette er det ultimative mål, hvor problemet ikke længere udgør nogen fristelse eller trussel.
   Personen har fuldstændig tillid til, at vedkommende kan håndtere situationer uden at falde tilbage til den gamle adfærd.
   Der er dog debat om, hvorvidt afslutning er mulig for alle typer problemer.

Det er vigtigt at forstå, at personer ikke nødvendigvis bevæger sig lineært gennem disse stadier. I stedet følger de ofte et spiralformet mønster, hvor de kan opleve tilbagefald (relapse) og vende tilbage til tidligere stadier, før de igen bevæger sig fremad.
Forfatterne foretrækker dog termen “genbrug” (recycle) frem for tilbagefald, da man ofte lærer af sine tidligere forsøg.

Forandringens metoder (Processes of Change)

For at bevæge sig gennem forandringens stadier anvender folk forskellige metoder (processes of change).
Bogen beskriver ni primære metoder:

• Bevidsthedsøgende (Consciousness-Raising): Dette indebærer at øge bevidstheden og informationen om problemet og dets konsekvenser. Teknikker inkluderer læsning, observationer og feedback fra andre. Dette er særligt vigtigt i de tidlige stadier som før-overvejelse og overvejelse.
• Selv-reevaluering (Self-Reevaluation): Her foretager personen en vurdering af sine følelser og tanker om sig selv i forhold til problemet. Dette kan involvere værdi-afklaring og forestillingsøvelser. Denne proces er central i overgangen fra overvejelse til forberedelse.
• Tilsagn (Commitment): Dette handler om at vælge og forpligte sig til at handle og tro på sin evne til at ændre sig. Teknikker kan være beslutningsterapeutiske metoder og offentliggørelse af ens intentioner. Dette er afgørende i forberedelsesstadiet.
• Modvirkning (Countering): Denne metode indebærer at erstatte problemadfærd med alternative handlinger.
  Det kan inkludere afslapningsøvelser, selvansvarlighed og positive selv-udsagn. Dette er en bred metode, der er effektiv i handlingsstadiet.
• Kontrol af Omgivelser (Environment Control): Dette fokuserer på at undgå stimuli, der udløser problemadfærd. Det kan indebære at fjerne fristelser fra hjemmet eller undgå højrisiko-situationer. Dette er særligt relevant i handlings- og vedligeholdelsesstadierne.
• Belønning (Reward): Her forstærkes ønskværdig adfærd gennem belønninger og selv-anerkendelse. Dette kan være i form af selv-ros, materielle goder eller anerkendelse fra andre. Belønning er vigtig i handlings- og vedligeholdelsesstadierne.
• Hjælpsomme Relationer (Helping Relationships): Dette er blandt andet at søge og bruge støtte fra andre. Dette kan være fra familie, venner, selvhjælpsgrupper eller professionelle. Hjælpsomme relationer er vigtige gennem alle stadier.
• Emotionel Aktivering (Emotional Arousal): Denne metode handler om at opleve og udtrykke følelser relateret til problemet. Dette kan motivere til forandring ved at skabe følelsesmæssig respons på de negative konsekvenser af adfærden. Dette er ofte vigtigt i overvejelsesstadiet.
• Social Befrielse (Social Liberation): Dette henviser til samfundsmæssige ændringer og støtte, der gør det lettere at foretage positive adfærdsændringer. Det kan for eksempel være rygning forbudt på offentlige steder eller øget tilgængelighed af sunde fødevarer. Dette kan påvirke personer i alle stadier, især i før-overvejelsesstadiet.

Timing og matchning er afgørende

En central pointe i “Changing for Good” er, at effektiv forandring afhænger af at gøre de rigtige ting på de rigtige tidspunkter. Det betyder, at matche de passende metoder med det aktuelle forandringsstadie er afgørende for succes.

For eksempel er bevidsthedsøgende metoder mest effektive i de tidlige stadier, hvor målet er at øge erkendelsen af problemet.
Omvendt er metoder som belønning, modvirkning og kontrol af omgivelser mere relevante i handlingsstadiet, hvor den nye adfærd skal etableres.

Bogen understreger, at mange mislykkede forsøg på forandring skyldes fejlmatchning af metoder og stadier.
Nogle forsøger at gøre noget og handle, før de er tilstrækkeligt bevidste om problemet og motiverede for forandring, mens andre forbliver i de tidlige stadier uden at tage konkrete skridt.

At lære af succesfulde selv-forandrere

Forfatterne har baseret deres model på studier af tusindvis af mennesker, der succesfuldt har ændret deres adfærd på egen hånd.
Disse “selv-forandrere” har ofte intuitivt anvendt de metoder, der er mest effektive i de forskellige stadier, uden at være begrænset af specifikke teoretiske rammer.

Som sagt arbejder jeg ud fra ovenstående principper, og hjælper mennesker, der har svært ved selv at foretage de nødvendige forandringer for at få et andet resultat.

Ring til mig i dag, for at høre mere om mine metoder og for at finde ud af, om jeg er den rette til at hjælpe dig.