Når vreden tager over, og der er en anden vej videre
Har du nogensinde sagt eller gjort noget i vrede, som du bagefter ikke kunne forstå, at du var i stand til?
Måske råbte du så højt, at din partner blev bange.
Måske smækkede du med døren, slog i bordet eller kastede noget gennem rummet.
I øjeblikket føltes det, som om du var nødt til at reagere.
Først bagefter kom tankerne: Hvorfor gjorde jeg det? Hvorfor kunne jeg ikke stoppe mig selv?
Når vreden tager over, kan du miste forbindelsen til dét, du egentlig ønsker at opnå.
Du vil måske respekteres, høres eller tages alvorligt.
Men din adfærd kan ende med at skabe frygt, afstand og mistillid.
Det er alvorligt.
Men det betyder ikke, at du er dømt til at gentage det og blive ved med at dumme dig.
Når et øjebliks vrede får konsekvenser længe efter
Vrede udvikler sig ikke altid langsomt.
Nogle gange oplever man, at det hele sker på få sekunder.
En bemærkning, et blik eller en oplevelse af at blive provokeret udløser en voldsom reaktion.
Andre gange har irritationen bygget sig op gennem flere timer eller dage.
Du har allerede følt dig presset, overset eller kritiseret, og den sidste lille hændelse bliver dråben.
Uanset hvordan det begynder, kan der ske et afgørende skifte: Du holder op med at overveje, hvad der vil være hensigtsmæssigt, og reagerer i stedet på trangen til at angribe, råbe, true eller få den anden til at makke ret.
Det kan føles, som om vreden har overtaget styringen.
Men netop derfor er det vigtigt at lære dine tidlige faresignaler at kende.
Måske spænder du kæberne, hæver stemmen, går tættere på den anden eller begynder at gentage dig selv.
Måske kan du mærke, at du ikke længere lytter, men kun venter på en åbning til at svare igen.
Det er ikke nødvendigvis dér, vreden begynder.
Men det kan være dér, du stadig har mulighed for at ændre retning.
Konsekvenserne stopper ikke nødvendigvis, når du er faldet til ro.
Din partner kan fortsat være utryg.
Dine børn kan blive mere forsigtige omkring dig.
En kollega kan miste tilliden til dig.
Og du selv kan gå rundt med skam, skyldfølelse eller frygt for, hvornår det sker igen.
En undskyldning kan være vigtig, men den kan ikke altid genoprette tilliden alene.
Det kræver også, at din adfærd ændrer sig.
En case: »Jeg kunne ikke forstå, hvorfor min familie begyndte at passe på, hvad de sagde«
Mads er et opdigtet eksempel sammensat af et typisk mønster i vredeshåndtering.
Det er ikke en konkret klienthistorie.
Mads oplevede sig selv som en mand, der tog ansvar.
Han arbejdede hårdt, sørgede for familien og forsøgte at få hverdagen til at fungere.
Men han havde også et voldsomt temperament, især når han følte sig modsagt eller kritiseret.
Hvis hans kone påpegede, at han havde glemt en aftale, kunne han svare skarpt.
Hvis hun fortsatte samtalen, hævede han stemmen.
Og hvis han oplevede, at hun ikke lyttede, kunne han slå hånden hårdt i bordet eller forlade rummet med et smæld.
Bagefter faldt han til ro.
Han forklarede, at han havde været presset, at hun havde provokeret ham, eller at han bare havde brug for at blive hørt.
Nogle gange sagde han undskyld.
Andre gange forventede han, at familien hurtigt kom videre.
Men der var begyndt at ske noget, han ikke havde lagt mærke til.
Hans kone ventede med at tage vanskelige emner op, til han var i godt humør.
Børnene holdt øje med hans ansigtsudtryk, før de spurgte om noget.
Familien var begyndt at indrette sig efter hans vrede. De gik som på glasskår rundt om ham.
Da Mads blev opmærksom på det, blev han ramt af dårlig samvittighed.
Han havde troet, at familien forstod, at han ikke mente noget ondt.
Nu måtte han erkende, at hans hensigt ikke ændrede den virkning, hans adfærd havde.
Det blev et vendepunkt, og han tog kontakt med mig for at få hjælp.
Her lærte han blandt andet at i stedet for kun at spørge, hvorfor de andre gjorde ham vred, så begyndte han at undersøge, hvad der skete i ham lige før et udbrud.
Han lærte at opdage sin kropslige uro, stoppe samtalen tidligere og vende tilbage, når han igen kunne tale ordentligt.
Han skulle også lære at tage ansvar – uden straks at forklare, hvorfor hans reaktion var forståelig og “retfærdig”.
Forandringen skete ikke fra den ene dag til den anden.
Men efterhånden i forløbet hos mig begyndte han at opdage, at han godt kunne være uenig med andre uden at skræmme dem, og at han kunne blive taget alvorligt uden at skulle hæve stemmen.
Det vigtigste var ikke, at han aldrig blev vred.
Det var derimod, at vreden ikke længere behøvede at bestemme, hvad han gjorde og sagde – og måden han sagde det på.
Det afgørende skifte: Fra at reagere til at vælge
Når du mister kontrollen, er det fristende at lede efter forklaringen hos andre.
Måske blev du provokeret.
Måske følte du dig uretfærdigt behandlet.
Måske var den anden faktisk urimelig.
Alt det kan godt være relevant.
Men det ændrer ikke ved, at du har brug for at kunne styre din egen adfærd.
At tage ansvar for sin vrede er ikke det samme som at acceptere dårlig behandling.
Du må gerne sige fra, stille krav, være uenig og forlade en situation, der ikke er god for dig.
Forskellen ligger i, hvordan du gør det.
Du kan sætte en grænse uden at true.
Du kan være vred uden at ydmyge og skælde ud.
Du kan afslutte en samtale uden at straffe den anden med tavshed eller frygt.
Det kræver træning, fordi du i pressede situationer ofte falder tilbage i de gamle vaner og reaktioner, som du kender bedst.
Derfor er det ikke nok blot at beslutte, at du aldrig vil blive så vred igen.
Du skal øve dig i at genkende situationerne tidligere og have en konkret plan for, hvad du gør, når du mærker, at kontrollen er ved at glide.
Tre konkrete skridt, når du mærker, at vreden stiger
1. Stop, før du forsøger at få ret
Når du mærker, at stemmen stiger, eller kroppen bliver anspændt, så stop samtalen.
Sig eksempelvis: »Jeg er for vred til at fortsætte ordentligt lige nu. Jeg tager en pause, og så vender jeg tilbage, når jeg er faldet til ro.«
En pause skal bruges til at falde ned – ikke til at planlægge det næste angreb.
Aftal om muligt, hvornår I genoptager samtalen.
2. Lær dine personlige faresignaler at kende
Læg mærke til, hvad der sker lige før et udbrud.
Bliver du varm? Taler du hurtigere? Begynder du at afbryde eller tænke i enten-eller-løsninger?
Jo tidligere du opdager signalerne, desto større mulighed har du for at ændre din reaktion.
3. Tag ansvar for det, der skete bagefter
Hvis du har råbt, truet eller opført dig skræmmende, så lad være med at gøre din undskyldning betinget af, hvad den anden gjorde.
Sig konkret, hvad du tager ansvar for, og hvad du vil gøre anderledes næste gang.
Vis forandringen gennem handlinger over tid.
Hvis du er bange for, at du kan komme til at skade nogen, skal du skabe afstand med det samme og søge hjælp.
Ved akut fare skal du kontakte alarmcentralen.
Du kan ændre dit forhold til vrede
Når vreden har taget over mange gange, kan du måske begynde at tænke, at det bare er sådan, du er.
Du har muligvis fået at vide, at du har et voldsomt temperament.
Måske har du selv opgivet at tro på, at du kan reagere anderledes.
Men en indgroet reaktion er ikke det samme som en uforanderlig egenskab.
Du kan lære at opdage dine mønstre, forstå dine udløsere og opbygge nye handlemuligheder.
Det kan kræve vedholdenhed og professionel hjælp, især hvis vreden har ført til trusler, vold eller alvorlige problemer i dine relationer.
Det handler ikke om at fjerne al vrede.
Vrede kan fortælle dig, at noget er vigtigt, eller at en grænse skal sættes.
Det handler om at kunne bruge den information uden at lade følelsen bestemme dine handlinger.
Du kan blive en person, der står fast uden at skræmme andre.
En person, der kan håndtere uenighed uden at ødelægge kontakten.
Og en person, hvis familie og kolleger ikke behøver at være på vagt over for temperamentet.
Det begynder med at erkende problemet – og derefter træne noget andet.
Er du klar til at tage kontrollen tilbage?
Hvis din vrede gentagne gange fører til konflikter, ødelagte ting, trusler eller mennesker, der trækker sig fra dig, er det værd at tage alvorligt nu.
Du behøver ikke vente på den næste episode for at gøre noget ved det.
Jeg hjælper mennesker med at forstå deres vredesmønstre og træne mere hensigtsmæssige måder at reagere på.
Ring til mig for at aftale et godt tidspunkt for en gratis, afklarende samtale over telefonen.
Vi kan tale om din situation og undersøge, hvilken hjælp der vil være relevant for dig.
Om jeg er den rette til at hjælpe dig.
Hvis du ønsker det, vil jeg ringe dig op.
Udfyld blot formularen herunder.
Eller ring til mig på telefon 21 79 18 50
(Hvis jeg mod forventning ikke vender tilbage i løbet af 1-2 dage, er der risiko for, at jeg måske ikke har modtaget den, og så må du gerne lige sende mig en SMS eller ringe til mig.)