Frustrerede følelser
Vrede er en naturlig og normal følelse, og når den er velafbalanceret, kan den motivere dig til at foretage nødvendige og positive ændringer i dit liv.
Vreden kan nemlig være ”benzinen”, som kunne få dig til at gøre noget, der muligvis havde været svært at komme i gang med og få gennemført.
Vrede kan også forsvare dig, hvis du bliver angrebet eller udsat for overgreb.
Vrede er normalt en særdeles kraftfuld følelse.
Men hvis den ikke håndteres og udtrykkes hensigtsmæssigt, kan den have ødelæggende konsekvenser for både dig selv, dine nærmeste og dit job.
Ukontrolleret vrede kan føre til skænderier, fysiske konfrontationer, fyring og selvskade.
Den kan også resultere i overfald og mishandling.
De fysiske effekter af vrede
Et eller andet kan ”trigge” vredesfølelsen i dig, og hvis det er slemt, bliver voldsom vrede og kroppens “kæmp eller flygt”-respons udløst.
Det handler alt sammen om din overlevelse.
Naturen har skabt og udviklet disse følelser, for at vi lige fra urtiden har kunnet overleve.
De mennesker, der besad disse ting, er dem, vi nedstammer fra. De andre døde, inden de fik sat afkom i verden.
Hvad der rent fysisk helt konkret sker, når man bliver vred, er, at binyrerne lynhurtigt oversvømmer kroppen med stress-hormoner, som fx adrenalin, endorfiner og kortisol.
Blod bliver omdirigeret til de store muskler, som forberedelse til kamp eller flugt. Fordøjelsessystemet nedprioriteres.
Hjertefrekvens, blodtryk og kropstemperaturen stiger, og vejrtrækningen bliver hurtigere.
Huden sveder – dels for at køle den ned, og dels for at gøre den glat, så det er lettere at undslippe fjender, der griber fat i en.
Opmærksomheden bliver skærpet og fokuseret.
Du er i overlevelses-tilstand, hvilket er særdeles godt, hvis du er i livsfare.
Det pudsige er, at andre følelser kan udløse samme reaktion og respons, eksempelvis frygt, spænding og angst.
Hvis den trussel, du oplever, har tænder og kløer, er udadreagerende vrede med råb og lyst til at slå ihjel særdeles velegnet.
Men det er den bestemt ikke, hvis det er din ægtefælle, dit barn, din kollega eller din chef, der har sagt eller gjort noget, der har ”sat dit pis i kog” – og som du reagerer på med vrede handlinger.
Vredens effekt på helbredet
Der er ikke noget sundhedsmæssigt farligt i at være vred i kortere tid.
Det er kun, hvis man er meget vred i lang tid, at de naturlige stress-bio-kemikalier kan forårsage skade på forskellige kropsorganer.
Nogle af de kort- og langsigtede helbredsmæssige fysiske konsekvenser af ukontrolleret vrede, er eksempelvis:
- hovedpine
- mavesmerter
- fordøjelsesproblemer
- forhøjet blodtryk
- hudproblemer såsom eksem
- spiseforstyrrelse
- og hjerteanfald
De psykiske og følelsesmæssige effekter af vrede
Af psykiske problemer ved vedvarende vrede kan nævnes angst, depression og søvnløshed.
Når du er voldsomt vred og rasende, kan det også få sociale konsekvenser.
Folk kan blive bange for dig, og enten undgå dig, gå til modangreb eller skade dig i det skjulte.
Du kan risikere at miste både parforhold, familie, venner og arbejde, hvis din adfærd og holdning føles for voldsom for dine omgivelser.
Uhensigtsmæssige måder at håndtere sin vrede på
Mange mennesker udtrykker deres vrede på upassende og skadelige måder, udelukkende fordi de aldrig har lært andet.
Det udmønter sig i to hovedområder:
- Vredeseksplosioner: Hvis man har meget lidt kontrol over sin adfærd, når man bliver vred, kan man have en tendens til ukontrolleret at eksplodere i raseri.
Ofte er man ikke selv klar over, hvor skræmmende og truende det ser ud ”udefra”.
Eller man kan psykisk og følelsesmæssigt drukne i en slags blod-rus, hvor man ikke kan stoppe sig selv.
Hæmningsløs vrede kan også føre til fysisk vold og/eller misbrugsproblemer.
Det resulterer tit i efterfølgende dårlig samvittighed og smertefuldt reparationsarbejde. - Vredesundertrykkelse: Nogle har lært, at vrede er en upassende eller en ‘dårlig’ følelse.
Derfor vælger de at undertrykke og gemme den. Altså slet ikke at udtrykke den – heller ikke hensigtsmæssigt.
Men vreden forsvinder ikke bare af sig selv, fordi man ikke vil vide af den.
Undertrykt vrede kan føre til fx manipulationer, sarkasme, ekstremisme, følelsesmæssig vold og anden uhensigtsmæssig adfærd.
Det kan også vendes indad og skabe psykosomatiske helbredsmæssige udfordringer i form af fx angst, depression og måske misbrugsproblemer.
Endvidere kan man selv risikere grænseoverskridelser og overgreb fra andre, og at dette ikke bliver håndteret hensigtsmæssigt.
At udtrykke sin vrede på sunde måder
Vrede kan være en positiv og nyttig følelse, hvis den kommer til udtryk på passende vis som en konstruktiv drivkraft.
Hvis årsagen til vreden er noget, andre har sagt eller gjort, er det også vigtigt at få den kommunikeret til dem på en hensigtsmæssig måde.
En af mine venner havde en meget klog og velafbalanceret mor, der aldrig råbte op eller skældte ud. Da hun var barn, havde hun gjort et eller andet forfærdeligt, som moderen var blevet rasende over. I stedet for at skælde barnet ud, bad moderen hende om at komme med ud på badeværelset. Dér sagde hun: ”Nu skal jeg vise dig, hvor vred, jeg er!” og så kastede hun en pudderdåse hårdt i gulvet, så den splintredes og rummet blev fyldt med pudder. På den måde udtrykte moderen sin vrede, og datteren lærte, at det er helt i orden at være vred, og at der er gode måder at håndtere det på.
En anden strategi er rent fysisk gå væk fra situationen, indtil man er kølet ned. Men hvis man bare går væk, kan det af andre føles som en afvisning. Hvis dét, der hos den anden skabte den provokerende adfærd, var utryghed, kan adfærden og provokationerne fortsætte eller bliver endnu værre, fordi den anden ikke er klar over, hvad der foregår, og måske bliver endnu mere utryg.
Det er et helt konkret kommunikationsværktøj, som jeg kalder Hulen. Det skal læres, og det skal øves mange gange, før det virker – også når bølgerne går højt.
Håndtering af vreden
Ligeledes her er det nemlig yderst vigtigt i forvejen at have indøvet nogle nye kommunikationsvaner, som selvfølgelig er forskellig fra dem, man i forvejen havde brugt, og som ikke virkede.
Eller man kan tale med en betroet person eller god ven om, hvordan man har det.
Det skal gerne være en professionel, der har erfaring med håndtering af vrede, for at det virker godt. Typisk vil coaches og terapeuter have et godt og gennemprøvet program, der gør klienten i stand til at rumme og håndtere sin vrede.
Med i dette er empatisk lytning og nogle få, men velvalgte, spørgsmål, der skal til, for at skabe tryghed, ro og positive forandringer.
Med lytningen er det nemlig ikke tilstrækkeligt bare at sidde og ”hælde vand ud af ørerne” til en ven eller psykoterapeut og få ret i sine (uhensigtsmæssige) antagelser. Hvis man efter den korte ”feel-good”-fase ikke får ændret sit miljø, sine overbevisninger, sine vaner og sin adfærd, vil det ikke hjælpe noget som helst, og man risikerer, at den oplevede virkelighed, der skaber vreden, gentager sig igen og igen.
Mere langsigtet skal man lære at anerkende og acceptere vredesfølelsen som normal og en del af følelseslivet. Altså at rumme dét, der er, og være med det.
Kort sagt skal man have fokus på at kontrollere sin adfærd, det vil sige dét, man siger, og dét, man gør, også selv om følelsen af vrede raser rundt inde i kroppen, og tydeligt fortæller, at man fx skal slå fra sig og sige noget tilbage.
Hvis du sammen med en hjælper kun forsøger at identificere de konkrete årsager til din vrede, uden at ændre noget i dine indstillinger og vaner, vil det ikke løse dine problemer på længere sigt, men kun begrænse dig i dit liv.
Og dette vil skabe andre problemer for dig.
Langsigtede strategier til vredeshåndtering omfatter læring af nye gode vaner, som giver en ændret indstilling og adfærd.
Også regelmæssig motion, der sætter gang i kroppen, kan være anvendeligt. Det er som regel altid en god idé at bevæge sin krop og bruge fysisk aktivitet, for at skabe en god kobling mellem hjerne og krop. Det kan være at dyrke sport eller bare så lidt som at gå sig en tur.
Når du arbejder med både krop, sind, tanker og følelser, vil samkøringen lettere skabe balance i hele dit system og dermed dit liv.
Man kan ikke se sit eget spejlbillede i kogende vand.
På samme måde kan man heller ikke se realiteterne, når man er vred.
Men når vandet falder til ro, kommer klarheden.